Massage hos Jan Kjærsgaard


Hos Massøren i Rødkærsbro og Bjerringbro, er der fokus på at give balance og sindsro til alle. Jeg sætter fokus på at kunne opfylde dine behov, så du får en nemmere hverdag uden stress og smerter. Om det er selvforkælelse eller smertelindring, gør ingen forskel. Jeg sørger for, at du tager herfra med fornyet energi.

Få et forløb hos mig

Hos mig er der mulighed for, at vi i fællesskab udarbejder et forløb, der opfylder dine behov. Forløbet vil indeholde behandlinger, hjemmeøvelser og vejledning, som er skræddersyet til dig, så du kan få en smertefri og lettere hverdag.

Derudover er jeg sundheds- og træningsvejleder, og kan rådgive dig i hvordan du forbedrer din ydeevne og dagligdag, gennem din kost og træning. 

Anti-stress

Har du brug for at blive helt afstresset?

Anti-stress-behandlingen indeholder massage af ryg, ben, arme, hænder, ansigt, hårbund og en samlingsmassage til sidst. Behandlingen er rolig,  behagelig og smertefri, og der bliver ikke taget lige så hårdt fat, som der gør i en dybde massage mod muskelsmerter –eller spændinger. Med denne form for behandling kan der måles, at pulsen falder fra start til slut. Jeg løsner spændinger og fjerner affaldsstoffer der kan være opbygget i musklerne, som kan resultere i en stresset krop. Ved at løsne disse spændinger i kroppen, kan man nedbryde stress og modvirke at den bliver dominerende, men også forebygge den. 

Smertebehandlinger

Med store smerter kan det være svært at have en produktiv hverdag. Man mangler overskud, hvilket kan påvirke psyken, og give stress og angst. Hos Massør Jan Kjærsgaard, har jeg specifikke behandlinger mod smerter. Under behandlingen af dine smerter, er det vigtigt, at hele kroppen slapper af, så jeg kan gå dybt ned i dine spændinger, uden du oplever stærke smerter.

88% af dem der får en professionel massage, siger, at massagen har hjulpet med at reducere smerter i kroppen og giver dem frihed til at lave de ting de gerne vil i dagligdagen.

Den dybdegående massage kan bestilles med et specielt fokusområde, eller til hele kroppen. 

Sportsmassage

Når man regelmæssigt holder sig fysisk aktiv, styrker man både muskler og led, men psyken får også et boost af at dyrke motion. Derfor kan man også opleve en psykisk nedgang, hvis man ikke kan udøve den træning man er vant til i dagligdagen, grundet skader eller smerter.

Du kan hurtigere komme dig over din sportsskade, ved en sportsmassage. Massagen vil ikke kun hjælpe til at en mere afslappet krop og lindre dine smerter, men kan samtidig også bedre din præstation ved næste lejlighed for sportsudøvning. Sportsmassagen fremmer blodstrømningen i de berørte muskler, og kroppens evne til at udskille affaldsstoffer øges.

Jeg er uddannet sports– og skadesmassør, samt også sundheds– og træningsvejleder. Jeg har mange kunder, der kommer langvejsfra for at få en sportsmassage, da jeg ved, hvad de har brug for. Jeg tager godt hånd om din krop, så du kan komme tilbage i sporten hurtigst muligt med forbedret ydeevne.

Jeg anbefaler, at man som aktiv sportsudøver eller motionist, bruger sportsmassage som en forebyggende behandling ? kamp, konkurrence eller motionsaktivitet

Øvrige behandlinger

Jeg specialiserer mig inden for mange forskellige typer behandling, og ud over smertebehandlinger og sportsmassager, er der også mulighed for gravide at få massage med en specialpude. Hvis du bare trænger til en dag med selvforkælelse, kan du også bestille en helt almindelig dybdemassage hos mig.

Derudover kører jeg også en masse forskellige tilbud, som du kan læse mere om på vores Facebook–side.

Massage hos dig

Hvis du ikke har mulighed for at komme ind til klinikken, kan jeg bestilles til den behandling du har brug for, i dit hjem. 

Prisen er den samme hvis du bor i en radius af fem km. fra klinikken, som hvis du fik behandlingen i klinikken. Bor du længere væk, vil der stadig være mulighed for massage hos dig, dog med et kørselstillæg. Dette kan aftales videre over telefon. 

Jeg medbringer selv massagebriks og hvad der ellers er behov for til din behandling.

Behandlingerne kan bookes over telefon, inden for klinikkens åbningstider.

Du kan finde telefonnr. og åbningstider, her.